lørdag den 2. november 2013

Beretning fra Arbejdsmiljørepræsentanten FAMR Svend Hansen

Beretning fra Arbejdsmiljørepræsentanten



Efteråret 2012 og året 2013 har budt på mange opgaver relateret til vores arbejdsmiljø.
Indsatsområder og opfølgning for AMR repræsentanten har været:

* Personlige hjælpemidler (synsprøver/ skærmbrille) arbejdsstedets ergonomi
* Indeklima – analyser af indeklima herunder formodet svampeangreb
* Psykiske og fysiske overgreb – Jobcenter og Borgerservice
* Dårligt arbejdsmiljø – ledelsesproblematik (bisidderrolle)
* Støj og larm – byggeprojekt fremtidens Borgerhus (tilsyn)
* Kursus og personlig udvikling arbejdsmiljøområdet
* Deltagelse i Hoved og Rådhusmed som både AMR og FAMR (indsatsområder)

Heldigvis har vi indledt et stærkt samarbejde med Fair Erhvervsoptik, dette tilsikre at Vallensbæk Kommunes medarbejdere får den bedst tænkelige hjælp i forbindelse med enten valg eller fravalg af ergonomiske hjælpemidler (skærmbriller) Fair ser ikke blot på dit syn men har også fokus på arbejdspladsens ergonomi – lysindfald, betragtningsvinkler og afstande. Det er en umådelig stor hjælp at få de korrekte skærmbriller første gang så det bliver en god oplevelse og derved tilsikre at medarbejderen kommer bedst muligt ud af den aldersrelaterede synsændring.


Indeklima har været et stærkt emne i det forgangne år, men med stor forståelse fra Direktionen og en rigtig flot indsats fra CEPV, er vi kommet flot ud af disse udfordringer. Dels ved god kommunikation, men ikke mindst med gode uddybende rapporter fra et uafhængigt kontrolfirma, der har tilsikret at vores medarbejdere har fået dokumenteret at de ikke befinder sig i et kontamineret arbejdsmiljø.

Der har i årets løb været en antal anmeldelser men bestemt ikke i et stort antal, på nuværende har der faktisk været en faldende tendens. Det positive ved vores indsats er, at der aktivt bliver taget hånd om skadeslidte på en både professionel og hurtig måde. Alle vores medarbejdere i Jobcenter og Borgerservice er blevet tilbudt Psykisk førstehjælp via Trekanten, en procedure vi kun kan støtte stærkt op omkring.

Desværre så er det sjældent at organisationsændringer, eller ændringer i alt almindelighed ikke giver anledning til problematikker. Jeg har i årets løb været indkaldt til personlige samtaler hos mine kollegaer, men også som bisidderrolle overfor ledelse og medarbejder, dette for at tilsikre en både saglig og kommunikativ dialog imellem arbejdsleder og ansat, jeg kan derved tilsikre at medarbejder kommer til orde og får et godt og tåleligt arbejdsklima fremadrettet. God kommunikation og gensidig forståelse er vigtige parametre for et godt arbejdsmiljø på det personlige psykiske plan. Vi står overfor en større organisatorisk ændring og jeg beder til at alle er opmærksomme på at der ikke tabes personer i denne proces.

Fremtidens Borgerhus er under opbygning – arbejdsmiljøområdet udbygges herved idet arbejdstider for de medarbejdere der er ansat under disse nye områder ikke er de samme som tidligere, der er AMR på Biblioteket og først når det organisatoriske er på plads kan vi afklare hvem der varetager hvilke roller. Som udgangspunkt er Fremtidens Borgerhus nu under samme tag som resten af rådhuset og derved er det min rolle som FAMR udvidet.
I forbindelse med byggeprojektet lavede vi et tiltag hvor der kunne afhentes høreværn, dette fortsætter fremadrettet idet medarbejdere frit kan afhente og anvende høreværn så længe lager haves.

I det forløbne år har jeg deltaget i seminarer og udvikling på det faglige AMR plan, jeg vil også i det kommende år deltage i interessante og faglig udviklende tiltag der kan gøre mig stærkere på et arbejdsmiljømæssigt område.

Deltagelse i Hoved og Rådhusmed er et af de vigtigste områder i virket som AMR, her har vi vores eget punkt på dagsorden og der er både villighed og lydhørhed for arbejdsmæssige problemstillinger der relaterer til vores miljø. Vi har igennem året haft både personlige og fælles ting oppe og vende, jeg kan nævne overfaldsalarmer/vagt, indeklima, lysindfald og persienner mm.
Det er også i Hoved MED at årets indsatsområder godkendes - Indsatsområdet for 2013 er Lige ved ulykker samt Sygefravær – dette behandles efterfølgende i en af Rådhus Med nedsat arbejdsgruppe. Der vil komme mere om dette efterfølgende på Vibben.

Som Fælles AMR for niveau 1 og 2 under MED organisationen har jeg samtidig opgaven at koordinere indsatsen og samarbejdet imellem mine AMR kollegaer, det skal siges at ikke alle tilskriver opgaven samme karakter og vigtighed som det nok bør, og derved kan det være en stor opgave at danne sig et egentligt overblik over sager uden for rådhuset. Jeg håber på at 2014 vil gøre vores samarbejde stærkere, jeg vil i hvert fald gøre mit for at tilsikre dette.

Der er ingen tvivl om at arbejdsmiljø er en stor del af vores hverdag. Heldigvis betragter langt de fleste ledere og medarbejdere – arbejdsmiljø, som en samarbejdspartner, og ikke en modstander. Det er absolut vigtigt, at vi alle deltager aktivt i at gøre Vallensbæk Kommune til en attraktiv, og stærk arbejdsplads, også på arbejdsmiljøområdet.

FAMR / Svend Hansen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar