Sider

tirsdag den 19. maj 2015

LO-Hovedstaden inviterer alle til komme og høre om Luftens Heltes kamp mod Ryanair. En kamp der handler om mere end bare indgåelser af overenskomst.
Lavprisselskabet Ryanair gjort sit indtog i Københavns Lufthavn. Ryanair er kendt for at tilbyde sin ansatte meget dårlige vilkår, f.eks. skal man selv betale sine uniformer, stå til rådighed 24/7 og betale et administrationsgebyr for at sige sin stilling op – alt sammen for en ussel løn.
Med de vilkår Ryanair tilbyder kan man med rette tale om social dumping. Vi ønsker ikke social dumping i Danmark – uanset hvilket område vi taler om.
Vi ønsker ordnede forhold på arbejdsmarkedet, hvor vi i samarbejde med arbejdsgiverne bliver enige om vilkår, der sikrer medarbejderne tålelige forhold. Vi tror på, at det er til fordel for både arbejdsgiverne og medarbejderne. Det er Den Danske Model og den har vist sit værd gennem mange år.
Vil høre mere om, hvordan Flyvebranchens Personale Union opfatter situationen og hvad de kæmper for og ikke mindst imod, så mød op hos 3F Frederiksborg den 28. maj 2015, kl 17.00. Flyer om mødet vedlægges.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar