Sider

fredag den 6. december 2013

TR Erfamøde i HK

Den 5.december deltog jeg i TR Erfamøde i HK Kommunal. Det var et særdeles positivt møde med rigtig meget substans. Jeg har deltaget tidligere ved disse møder, og det er utroligt værdifuldt og inspirerende at mærke pulsen i de andre Jobcentre.

Der blev rejst en masse spændende emner på mødet. En del af disse vil jeg med glæde orientere jer om.

Der er slået et stort slag for Kompetencefonden. Det har haft sin effekt. I regionerne er pengene allerede brugt op. Der arbejdes her,- på at supplere kassen op igen. På det kommunale område, er der stadig penge tilbage. Indtil videre tegner Kompetencefonden til at blive en succes, idet det ”nærmest vælter” ind med ansøgninger. Vær opmærksom på at det store pres med ansøgninger og giver en længere behandlingstid.

Ofte er TR vilkår et emne som er oppe at vende fra arbejdsgiverside. Det vil også i fremtiden være et emne som rumsterer i baggrunden.
 
Skal HK meldes ud af LO???, denne diskussion er stadig et emne som også er til debat. Det bliver helt sikkert et tema som vi hører mere til.

HK har nedsat arbejdsgrupper med henblik på hjælp ude i kommunerne omkring MED udvalgene.

Der er faldet dom i forhold til Dansk Metal contra IT ansatte. Dette kan få betydning i forhold til medarbejdere i Jobcentrene....som arbejder indenfor HK området. Den ultra korte betydning af dette, kunne være, at man er på overenskomst indenfor det område man arbejder med.

Der er nedsat politisk arbejdsgrupper / netværksgruppestruktur i HK. Det er vigtigt at der sættes fokus på Jobcentrene og der dannes netværksgrupper som bla. Kan være Jobcentrenes gulvstemme.

Fokus på unge, nedsættelse af ydelser, mentorer, nyttejobs. Disse emner fyldte en del på mødet og det var tydeligt, at alle forholdt sig afventende med den ny kontanthjælpsreform.

2015 kan det være muligt, at en ny arbejdsmarkedsreform er på vej, og som tidligere beskrevet sikkert også nye tiltag i forhold til Kontanthjælp og eller Sygedagpenge til Udbetaling Danmark.

I Københavns kommune er det besluttet at Nytteindsatsen skal understøttes af ordentlig vejledning i forbindelse med at komme videre i ordinære jobs.  

For at forstærke netværket omkring Jobcentrene, blev det besluttet at 2 ud af de 4 Erfamøder som holdes om året,- skal udlægges til Jobcentrene. Næste møde i gruppen afholdes derfor den 5.marts 2014 i Vallensbæk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar